REIMAGINING IRELAND
PODCAST
Illustration: Sigrun Gudbrandsdottir
Podcasten er produceret både på dansk og på engelsk.
LANCE PETTIT, lektor ved Birkbeck, University of London, fortæller i dette afsnit, hvorfor det er værd at se nærmere på, hvordan en nation vælger at mindes vigtige, historiske begivenheder. Irland markerer i disse år en lang række historiske begivenheder, som har været med til skabe Den irske Republik. Ofte er det dog lettere at fortælle om en heroisk kamp mod briterne end om den efterfølgende blodige borgerkrig, hvor irerne kæmpede imod hinanden.
Filminstruktøren, DONAL FOREMAN, fortæller om filmen 'The Image You Missed', hvor han forsøger at komme tættere på sin afdøde far via filmoptagelser fra Nordirland. Far og søns optagelser viser meget forskellige tilgange til irsk nationalisme og billeders enorme betydning i en politisk kamp. For hvilken rolle spiller dokumentarfilminstruktører i konflikter? Former de konflikten eller er bruges de som redskaber af konfliktens aktører?
I 2013 gav den irske premierminister en officiel undskyldning til de tusindevis af kvinder, som var blevet mishandlet af nonner på Magdalene vaskerierne. Hvorfor og hvordan det lykkedes den katolske kirke i al ubemærkethed at tjene formuer på systematisk udnyttelse af sårbare kvinder, fortæller lektor KATHERINE O*DONNELL fra Univeristy College Dublin om.
LAURA McATACKNEY er lektor i arkæologi ved Århus Universitet. I modsætning til de fleste andre arkæologer graver hun ikke i fortiden men i nutiden. For hvad er det, vi gerne vil huske, og hvad vil vi helst glemme fra den umiddelbare fortid? Laura McAtckneys forskning har bragt hende rundt i irske fængsler og institutioner som bl.a. et Magdalene Laundry i Irland og Long Kesh Maze fængslet i Nordirland.
ISABELLE TORRANCE er professor ved Århus Universitet og leder af projektet ”Classical Influences and Irish Culture” om den særlige forbindelse mellem irerne og de gamle grækere. Irland har nemlig et ganske særligt forhold til antikkens litteratur. Især de græske tragedier. Under den blodige konflikt i Nordirland fortolkede en række forfattere – blandt andre Seamus Heaney – de græske tragedier i moderne teateropsætninger og kunne derigennem udtrykke stærke holdninger til konflikten under dække af klassiske fortællinger skrevet 2500 år tidligere. I denne podcast medvirker også Barry McCrea, som er professor ved University of Notre Dame. www.clic.au.dk
SARA DYBRIS McQUAID er lektor ved Århus Universitet og leder af Center for Irske Studier. I over 20 år har hun forsket i den nordirske fredsproces. Da hun fornylig skulle finde en metafor, som illustrerer den nordirske fredsproces, kom hun til at tænke på en gammel popsang med Everything But The Girl...
Copyright © Sorensenstories.com